onsdag den 10. marts 2010

Påsken nærmer sig...

- Og påsken bringer noget glædeligt med sig! Den 30. marts fylder jeg nemlig 25! Ikke at jeg glæder mig til at blive et år ældre, men jeg glæder mig altid som en lille pige til min fødselsdag.
Jeg synes dog, at der ligger flere tanker bag det at fylde 25, end det har gjort de andre år i tyverne. Som om det forpligter på en anden måde, når man kommer på den side af midt-tyverne.. - Så er man ikke længere barn, og ej heller helt voksen endnu. Faktisk en mærkelig mellemfase fra pige til kvinde! Det har jeg tænkt meget over på det sidste... Fødselsdagen får jeg dog lidt hjælp til i år, da min mor og jeg har besluttet at holde fødselsdag og påskefrokost sammen på een gang, så ikke vi skal samle hele familien flere dage i træk. Men der bliver garanteret rigeligt at se til for os begge alligevel!
Jeg har altid sagt og troet på, at jeg skulle have mit første barn og være gift som 25 årig... Men den holder vist ikke mere.. Og det er måske ikke så skidt i virkeligheden... For vi nyder jo livet som det er, og har en masse at se frem til og drømme om endnu :)

MetteSofie

2 kommentarer:

  1. Hej med jer.

    Jeg har fulgt lidt med i jeres blog på det sidste og synes simpelthen det er så fantastisk at I har taget springet og er flyttet på en gård sammen. Jeg drømmer også om engang at slå mig ned i et gammelt hus tæt på skov og marker og synes det er fedt at følge med i hvordan I ligesom klarer det. Det må være det hyggeligste og gå og indrette sig sådan et sted. :) God påske og fødselsdag.

    - Ditte -

    SvarSlet
  2. Hej Ditte :)

    Tusind tak for din søde kommentar! Det er rigtig dejligt, når nogle kan lide at følge med i vores liv her på bloggen.
    Jeg har altid haft den samme drøm med hus på landet, og vi er så lettede og lykkelige over at vi bare sprang ud i det, da drømmehuset bød sig! - Trods alle mennesker omkring os var meget uforstående overfor, hvad vi to unge mennesker skulle ude på landet! Vi har ikke haft de store tvivlstanker omkring det, vi var sikre fra start, selvom vi var spændte på hvordan vi ville klare det.. - Og tit så kan folk jo gå og tænke over det og drømme så længe, at de aldrig når at føre drømmen ud i livet. Jeg håber også at du får opfyldt din drøm engang. Men indtil da, så nyd livet på Amager og ha en rigtig dejlig påske!

    Kh. MetteSofie

    SvarSlet