Så er weekenden ved at være forbi og det har været en dejlig en af slagsen. Lørdag stod den på høstmarked ved Kongskilde friluftsgård med naturoplevelser, vikingelejre og boder med årstidens grøntsager, oste, økologisk kød, dyr og hjemmelavede ting af alle mulige slags. Min mor havde lavet nogle lækre æggesandwich til os alle, så det blev en hel lille familie "skovtur", men sandwich og kaffe i det fri.
Thomas og jeg fik provianteret lidt på markedet, så vi har grøntsager til en uges tid. Vi fik fyldt en stor pose med biodynamiske grøntsager (dem i kan se herunder), som jeg er meget spændt på at bruge og en pose lækre æbler fra samme stand. Der røg også en økologisk oksespegepølse med i posen - fra et økologisk landbrug der ligger i nærheden, og som vi har tænkt os at besøge, når vi skal bruge noget godt kød til særlige lejligheder..
Alt i alt en dejlig weekend med familiehygge både ude og hjemme :)
MetteSofie