Egentlig var kjolen i hus allerede først på ugen, men da jeg kom forbi denne fine sag i pudderfarvet og sort, kunne jeg ikke andet end at ombestemmemig. Kjolen i sig selv er måske ikke så festlig, men jeg elsker farven og dens feminine facon, når den er på. Så ud med den sorte kjole, som i første omgang var tiltænkt nytårsaften... Og så hang der lige en fin jakke med matchende fór ved siden af! Det er bare typisk mig at rende rundt og lede efter kjole i 14 dage og så helt tilfældigt støde på den rigtige i sidste øjeblik.. Smykkerne herunder er jeg dog lidt i tvivl om... Ved ikke rigtig om jeg kan lide sløjferne til kjolen eller om der bare skal noget ganske enkelt til med guld og sten. Der er heldigvis et par timer endnu ;)
Astien står klar sammen med alt det andet vi skal have med og rejerne trækker stadig i marinaden.. De skal indgå i forretten senere. Jeg tror vi er ved at være der!
Tilbage er der kun at ønske Jer Alle et RIGTIG GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR! Pas på Jer selv derude i aften - Og tak for et dejligt år på bloggen i :)
MetteSofie