Dahlia og smuk indpakning

Så blev det atter weekend og jeg trænger til at udforme et blogindlæg. For her har godt nok været stille. Dels fordi vi først på ugen havde smadder travlt, da min kære mor havde fødselsdag, og dels fordi jeg de sidste af ugens dage har ligget på langs. Jeg trænger i den grad til at bruge kræfter og bruge hjernen lidt.

Min fjende "Migræne" kom forbi efter nu fantastiske 4 måneder uden migræne - siden jeg stoppede min tredje og sidste behandling hos den kinesiske professor. Jeg er dybt taknemmelig over de 4 måneder hvor jeg har været foruden migræne, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er turen hver til Frederikssund igen for en ny omgang behandling.

Tankerne er også fløjet et helt andet sted hen, for en af mine fars brødre er blevet indlagt på Slagelse sygehus og har ikke lang tid igen. De er nu kun tre uger siden at jeg mistede min farmor, så det er meget tragisk, hvis vi nu også skal miste min farbror - i en alder af kun 48 år. Livet er til tider uretfærdigt og meningsløst - især når man er oppe imod "Kræften". Så kan man kun stå hjælpeløse og magtesløse på sidelinjen. En følelse jeg har meget svært ved at acceptere.

Men ovenpå alt det triste, kan jeg dog ikke undgå at opmuntres lidt, for mine Dahlia'er blomstrer på livet løs i haven, og jeg nyder de sidste inden nattefrosten kommer snigende. Og så kom Thomas op med en pakke til mig på sengen til morgen. Ikke fra ham selv, men fra søde Camille, som har sendt mig disse yndigt indpakkede gaver, som jeg vandt i hendes giwe away. Tusind tak for gaverne og den alt for skønne indpakning, Camille -De varmer i en mørk tid :)

Hvad der var i pakkerne, må i se ved lejlighed, når jeg får fanget dem med linsen. Ellers kan i smugkigge her, hvor jeg vandt dem ;)

Rigtig god lørdag til Jer alle!

MetteSofie