lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul!


Så blev det juleaftensdag efter en lidt hektisk december for vores vedkommende. Mit helbred har svinget meget og vi har slet ikke nået alt det vi havde sat os for. Men sådan er det at være gravid. Trods en kort indlæggelse på svangregangen her op til jul, så er vi blevet klar til jul i sidste øjeblik.

Der er blevet sovet længe idag, de sidste pakker er blevet pakket ind og de sidste pakker med nr. "24" på i pakkekalenderen fra min mor skal åbnes lige om lidt. Det er altså bare lykken med pakkekalender!
Thomas har været på et hurtigt besøg hos sin mor her i formiddag imens jeg har gjort det sidste klar og snart samles min familie og Thomas mor og bror hos mine forældre til en hyggelig juleaften.

Jeg vil ønske Jer og Jeres kære en rigtig glædelig jul og tage på en hurtig rundtur i blogland og se hvordan i forbereder Jer her på juleaftensdag :)

MetteSofie

mandag den 12. december 2011

"Nye" pasteller..


På trods af julen og alt det røde, der hører sig til, har der sneget sig lidt flere pasteller ind herhjemme i løbet af den sidste uges tid. Lidt til babyværelset og lidt til køkkenet..
Øverst et fint gammelt babytæppe med de sødeste gammeldags dyremotiver på og et par gamle rangler jeg ikke kunne stå for imens vi venter.. Alle tre ting fra affär i København. En fantastisk butik med loppefund og retro, som ofte er fundet og medbragt til Danmark fra nabolandet Sverige. Har du ikke mulighed for at komme forbi butikken i København, så kan Lea´s fine ting bestilles lige her på hendes hjemmeside www.affaer.dk.

Nederst er der tilføjet 3 store pastelfarvede Margrethe skåle og et Lotus sukker/fløde sæt på hylderne i køkkenet - Alt sammen fundet sidste weekend på messen i Forum Copenhagen.
Vi har i øvrigt en stand i Forum igen i januar, hvis nogen skulle lægge vejen forbi.
Ha en dejlig dag! :)

MetteSofie

søndag den 11. december 2011

Julerier...


Denne weekend har stået i julens tegn på alle måder.. Årets juletræ er blevet sat op pyntet, der er blevet hygget begge morgener med julethe og morgenbrød fra bageren, vi har været på julemarked og har fået pyntet færdigt herhjemme.. Vi har også haft besøg af mine kære forældre og får venner på besøg til æbleskiver og flæskesteg i eftermiddag. Jeg kunne næsten ikke forestille mig en bedre måde at bruge weekenden på.

Retro-radioen på øverste billede er adventsgaven fra Thomas, som jeg fik her til morgen.. Den står nu og spiller i stuen og der er julemusik på programmet. Jeg elsker denne tid....
Rigtig glædelig 3. søndag i advent til Jer alle!
MetteSofie

torsdag den 1. december 2011

1. december


1. december og dermed første pakke i vores pakkekalender, som min dejlige mor har været så sød at lave til os igen i år. Jeg elsker den hygge der er ved at stå op og finde den næste hyggelige pakke i kurven hver morgen.. Vi skal nyde pakkekalenderen ekstra meget i år, for næste år er det nok en anden lille en, min mor laver pakkekalender til.. Sådan skal det være ;)

Dagen er desværre blevet brugt under dynen og med en var kop te i hånden.. Og så har jeg selvfølgelig set første afsnit af Nissebanden i Grønland - den bedste julekalender af dem alle, hvis I spørger mig! Jeg håber på bedring imorgen, for weekenden byder på det årlige loppemarked i Forum.

Håber I har haft en dejlig 1. december.

MetteSofie