FORUM Copenhagen, here we come....
I kan besøge Os og alle de andre stadeholdere torsdag og fredag i Forum fra klokken 10.00 - 17.00... Der er 500 spændende stadepladser der venter! :) Håber vi ses!
onsdag den 31. marts 2010
tirsdag den 30. marts 2010
Fem-og-tyve!
Det har været en skøn dag både til fødselsdagsmorgenbord med de nærmeste imorges og med mine kollegaer på arbejdet, som havde pyntet op med flag allevegne!
Og se så lige alle disse skønne ting som jeg har fået af Thomas og mine forældre til morgen! - De er allerede kommet på plads og pynter smukt i vores lille hjem... Resten af dagen skal gå med pakning af varer og forberedelser til fødselsdagsfest/påskefrokost på søndag... Torsdag og fredag gør vi nemlig det vi aller bedst kan li, når vi igen står på standen i Forum med alle vores retrofund ;)
Ha en dejlig aften!
MetteSofie
søndag den 28. marts 2010
Forårs planer....
Jeg var idag så heldig at falde over disse skønne retro dyne- og hovedpudebetræk. Nu hvor foråret allerede er godt igang, har jeg planer med dem.. For jeg synes de ville se skønne ud som pudebetræk til mine gamle sofapuder her til sommer! - Jeg håber jeg får Thomas med på ideen :) Håber i har haft en dejlig søndag!
MetteSofie
Lørdagstur til Camilla Plum...
Lørdag var Thomas og jeg på farten med mine forældre fra morgen til aften.. En super hyggelig og lang tur til Nordsjælland, hvor vi skulle besøge Camilla Plums sted og hygge os i området nær Gilleleje...
Det var sjovt at se Camilla Plums sted i virkeligheden, når vi søndag efter søndag har set hendes sted på tv. Der var utrolig hyggeligt og med en masse skønne ting at kigge på, men haven var lukket og omgivelserne var ærlig talt ikke rigtig værd at se på endnu. Lad os bare sige, at omgivelserne trængte til en meget kærlig hånd :)
Alt hvad Camilla har af spiselige varer i form af grøntsager, kød, brød og alverdens krydderurter mv. er økologisk og utrolig lækkert at se på. Der blev også provianteret lidt, nu vi var der.
Og så bød butikken ellers på et hav af smukke ting fra House Doctor! Skønne ting jeg kunne kaste mig over.. - Men man kan jo undre sig lidt over hvordan hun får plasticting og nips i alverdens afskygninger a la kina-knald til at hænge sammen med hendes ellers økologiske butik.. - kritisk har man jo altid lov at være.. Men jeg måtte da selv lige eje en æske fra House Doctor, nu det var lige ved hånden ;)
Frokosten blev indtaget her ved vandet ved Gilleleje... Det er simpelthen så skønt et område, hvor vi elsker at køre ture og se på flotte villaer og palæer langs strandvejene, når vi er på de kanter...
Aftenen sluttede af med et lækkert måltid, som min mor lige tryllede frem, inden vi nød X-factor finalen. Og jeg kan jo kun sige, at aftenen sluttede lige som jeg forventede med Thomas som vinder! - Han gjorde det helt fantastisk!
MetteSofie
fredag den 26. marts 2010
Sommer på vej...
Der har været stille på bloggen i nogle dage, da jeg har ligget syg. Men idag følte jeg endelig frisk igen og kom ud til det skønneste og mildeste vejr til morgen. Jeg kan mærke at sommeren er på vej nu, og jeg kan næsten ikke vente med at smide overtøjet og smide vinterstøvlerne væk!
Vi har været en tur i havecentret her til aften, og har købt nogle store potter til haven, en masse spændende frø og en masse Stedmoder-blomster. Stedmoder-blomsterne er plantet og står derude i mørket nu... Jeg glæder mig til at se dem i rigtig dagslys imorgen tidlig. Vi skal tidligt op, for turen går op til Camilla Plums sted imorgen formiddag. Det er vi meget spændte på at se, da vi flittigt har fulgt hende i fjernsynet, og af os til nyder godt af hendes gode ideer både i køkkenet og i haven.
Der blev lige et par "Stedmødre" til overs i haven, så de røg ind i stuen i mine fine te-kopper. Og det slap jeg egentlig bedre fra end forventet ;)
Ha en dejlig weekend!
MetteSofie
søndag den 21. marts 2010
Fund til de yngste...
Sommer-forberedelser i vindueskarmen...
Vi har været til eftermiddagskaffe hos mine forældre her i eftermiddag. Da vi kom, var min far i fuld gang med et så-projekt, og igang med at folde såpotter ud af avispapir. Det måtte jeg da lige lære! Det var simpelthen så nemt, og jeg har nu lavet 12 stykker til en start, som jeg har sået Tallerkensmækkere (blomsterkarse) i... Både fordi de er skønne at se på, men også fordi min mor fortalte mig, at de var super gode til at bruge i eller på salater - både som pynt, men også til at spise! Potterne skal stå lyst, så de er kommen ind i vindueskarmen i stuen, hvor de kan få lys, og hvor jeg nemt kan huske at vande dem. For det er jo vigtigt de ikke tørrer ud :)
Til jer, som ikke kender til metoden, kommer der her en lille vejledning i billeder i, hvordan man ruller og folder sine egne små såpotter ud af avispapir. Alt hvad man behøver er bare avis, en saks og en rund genstand i den ønskede pottestørrelse til at rulle om.
Klip flere lag avispapir i den ønskede størrelse og rul enkeltvis hvert ark om din runde genstand.
Fyld derefter potten med muldjord, så den er klar til at så i... Meget enkelt!
Imens du ruller, bukker du avispapiret ind under den runde genstand som vist ovenover, så du får en flad bund...
Fold det sidste stykke, så bunden lukkes bedst muligt, stil genstanden op og pres bunden godt ud med et par hårde tryk, så bunden kan holdes lukket.
Jeg skal ud og finde nogle flere frø imorgen, så vi kan få en masse skønne blomster i haven, og så skal der ellers foldes flere potter imorgen aften ;) Håber i har haft en dejlig søndag!
MetteSofie
Etiketter:
Havelivet på gården,
Kreativt,
Tankestreger
lørdag den 20. marts 2010
Jeg stiller det frem....
Jeg elsker små hylder og tallerkenrækker, som man kan pynte med nogle af de ting, som man ikke nænner at gemme væk i skabene. For hvorfor gemme alle de glade farverige sjove og smukke ting væk man har, når man kan stille dem frem og glædes over dem, hver gang man går forbi!? Jeg stiller mine ting frem.. I hvertfald i et vist omfang! - Og denne hylde er netop kommet op til det samme... Ganske vist er den fundet på loppemarked, og har fået en klat maling, som så meget andet i vores hjem :)
MetteSofie
tirsdag den 16. marts 2010
En eftermiddag med te og fluefiskeri...
Solen skinnede da vi kom hjem i eftermiddag, og stod lige ind i stuen, mens vi hyggede med en kop te. Jeg har omsider fået taget mine sommerfugle-kopper i brug. De har været gemt væk siden vi flyttede.
Bagefter gik vi en tur ned til vandet og ud på isen, og da vi havde set, at isen kunne bære, skyndte Thomas sig op efter sin fiskestang og tog en time med fluefiskeri inden solen gik ned. Imens fik jeg samlet lidt brænde udenfor, så vi har lidt at tænde op med.
En dejlig eftermiddag, hvor jeg kunne glæde mig over, at vi nu kan begynde at få lidt glæde af naturen herude!
MetteSofie
mandag den 15. marts 2010
Det som ingen ved...
Ingen andre ved, hvor smukt der er bag gården inden mørket falder på.... Men vi ved det... For vi har været der..
I stedet for at gå og bande over det fortsat kolde vejr, så vil jeg bare glæde mig til det bliver sommer herude på landet. Det bliver så smukt! :)
MetteSofie
I stedet for at gå og bande over det fortsat kolde vejr, så vil jeg bare glæde mig til det bliver sommer herude på landet. Det bliver så smukt! :)
MetteSofie
Hvordan er det lige...?
Jeg sidder og kæmper med en sætterkasse og kan simpelthen ikke finde ud af, hvad den mest logiske måde at få tapetet til at passe i kasserne på er... Jeg har målt og tegnet, brugt bagepapir og klippet... Men så passer stykkerne pludselig ikke helt præcist alligevel! Skal der bare enormt meget øvelse til, før den sidder lige i skabet, eller findes der en nemmere måde? Hyggeligt ser det garanteret ud med de yndige tulipaner fra mine forældre og de skønne ark, men min tålmodighed er ved at slippe op...
MetteSofie
MetteSofie
søndag den 14. marts 2010
Skønne Ira dåser....
Der er langt imellem Ira dåserne efterhånden... Jeg er vist ikke alene om at synes, at Anita Wangels udgave af Ira dåserne er skønne! - Men igår lykkedes det så endelig igen at finde et par rigtig fine dåser i helt fantastisk stand (alderen taget i betragtning).. De er næsten som nye.
Lørdag var så at sige en rigtig "møg-lørdag" hvad loppefund angår, trods vi kørte hele Øst Sjælland rundt! - Og så kan man jo kun grine lidt af, at vi fredag tilfældigvis kørte forbi et lille lokalt loppemarked her i Næstved og fik fyldt hele bilen med fund! Man er aldrig lovet gevinster, når man kører ud i denne branche, desværre ;)
Søndagen skal gå med lidt rengøring og besøg af mine forældre.. De kommer til en tår kaffe i eftermiddag. Så mens Thomas triller til genbrugsstationen med et læs affald fra hus og have, så vil jeg pakke et par ugletryk og nogle børnestole, der skal afsted med posten.
Rigtig god søndag til jer alle!
MetteSofie
Lørdag var så at sige en rigtig "møg-lørdag" hvad loppefund angår, trods vi kørte hele Øst Sjælland rundt! - Og så kan man jo kun grine lidt af, at vi fredag tilfældigvis kørte forbi et lille lokalt loppemarked her i Næstved og fik fyldt hele bilen med fund! Man er aldrig lovet gevinster, når man kører ud i denne branche, desværre ;)
Søndagen skal gå med lidt rengøring og besøg af mine forældre.. De kommer til en tår kaffe i eftermiddag. Så mens Thomas triller til genbrugsstationen med et læs affald fra hus og have, så vil jeg pakke et par ugletryk og nogle børnestole, der skal afsted med posten.
Rigtig god søndag til jer alle!
MetteSofie
onsdag den 10. marts 2010
Påsken nærmer sig...
- Og påsken bringer noget glædeligt med sig! Den 30. marts fylder jeg nemlig 25! Ikke at jeg glæder mig til at blive et år ældre, men jeg glæder mig altid som en lille pige til min fødselsdag.
Jeg synes dog, at der ligger flere tanker bag det at fylde 25, end det har gjort de andre år i tyverne. Som om det forpligter på en anden måde, når man kommer på den side af midt-tyverne.. - Så er man ikke længere barn, og ej heller helt voksen endnu. Faktisk en mærkelig mellemfase fra pige til kvinde! Det har jeg tænkt meget over på det sidste... Fødselsdagen får jeg dog lidt hjælp til i år, da min mor og jeg har besluttet at holde fødselsdag og påskefrokost sammen på een gang, så ikke vi skal samle hele familien flere dage i træk. Men der bliver garanteret rigeligt at se til for os begge alligevel!
Jeg har altid sagt og troet på, at jeg skulle have mit første barn og være gift som 25 årig... Men den holder vist ikke mere.. Og det er måske ikke så skidt i virkeligheden... For vi nyder jo livet som det er, og har en masse at se frem til og drømme om endnu :)
MetteSofie
Jeg synes dog, at der ligger flere tanker bag det at fylde 25, end det har gjort de andre år i tyverne. Som om det forpligter på en anden måde, når man kommer på den side af midt-tyverne.. - Så er man ikke længere barn, og ej heller helt voksen endnu. Faktisk en mærkelig mellemfase fra pige til kvinde! Det har jeg tænkt meget over på det sidste... Fødselsdagen får jeg dog lidt hjælp til i år, da min mor og jeg har besluttet at holde fødselsdag og påskefrokost sammen på een gang, så ikke vi skal samle hele familien flere dage i træk. Men der bliver garanteret rigeligt at se til for os begge alligevel!
Jeg har altid sagt og troet på, at jeg skulle have mit første barn og være gift som 25 årig... Men den holder vist ikke mere.. Og det er måske ikke så skidt i virkeligheden... For vi nyder jo livet som det er, og har en masse at se frem til og drømme om endnu :)
MetteSofie
mandag den 8. marts 2010
15 kroner og en klat maling...
Jeg brugte min søndag igår på at forvandle 3 slidte teak-borde til hvide skønheder :)
Jeg malede stort set hele søndagen, for at få dem færdige, trods kattenes forhindringer. Da jeg nåede til 3. lag og bordene stod fine og glatte i overfladen, så sprang den ene kat op på det ene og videre over på det andet og derefter ned på gulvet, og satte hvide poter overalt på stuegulvet!
Men færdige blev de, og jeg elsker resultatet! - De 15 kr. var godt givet ud :)
Jeg malede stort set hele søndagen, for at få dem færdige, trods kattenes forhindringer. Da jeg nåede til 3. lag og bordene stod fine og glatte i overfladen, så sprang den ene kat op på det ene og videre over på det andet og derefter ned på gulvet, og satte hvide poter overalt på stuegulvet!
Men færdige blev de, og jeg elsker resultatet! - De 15 kr. var godt givet ud :)
lørdag den 6. marts 2010
Gamle børnestole
Vi har været så heldige at finde en hel masse fine gamle børnehavestole. Bla. denne slags, som vi nu har 12-13 stykker af. Jeg synes de er rigtig fede som de står i original stand. Og det er jo i øvrigt på mode at fylde børneværelserne med disse originale gamle stole.. - Jeg synes det er skønt, at der kommer lidt historie og lidt sjæl ind på børnenes værelser!
Stolene har jo nogle år på bagen, så der er garanteret nogle, som vil sætte dem i stand med lidt lækker maling og tapet i ægte BoligLiv stil :)
Jeg har fundet stolene her i nye på Leikas' hjemmeside, hvor man også kan finde de eftertragtede Hukit stole i nye. Ret skægt at se, at de stadig bliver produceret!
Disse børnestole har vi også fundet nogle stykker af. Det er gamle børnehaveklasse stole.. Også vældig gode, og måske oplagte til lidt maling og tapetrester ;)
Jeg glæder mig til, at lægge dem på min nye hjemmeside, så de kan få nye kærlige hjem!
MetteSofie
MetteSofie
En ny dåse til samlingen...
Jeg har fundet en af de skønne Ira dåser.. Denne gang med mint og lysegrønne farver! Den klæder en af æskerne jeg lavede forleden aften og står nu i soveværelset og pynter, mens jeg overvejer om den skal have lov at blive i huset ;)
Solen skinner ind af vinduerne og her er bare SÅ skønt herude på landet idag. Vi har været på loppetur i formiddag og skal intet andet end at hygge os og ordne huset lidt resten af denne lørdag. Måske der bliver tur til en lille gåtur... Naturen frister godt nok, når solen skinner.
Rigtig god lørdag!
MetteSofie
tirsdag den 2. marts 2010
Forår forude....
Jeg kan mærke at de lyse aftener hjælper på mit humør og bringer en smule mere energi frem, for hver dag der går i den rigtige retning mod foråret..
Her til aften går jeg og hygger mig med lidt småprojekter og prøver at få hjemmet til at falde på plads med pynteting og indretning af forskellig art... - Alt det vi endnu ikke rigtig er nået til endnu, trods vores 4 måneder i huset nu. Der har bare hele tiden været noget andet, der kom først... Men nu vil jeg bruge disse dejlige lyse aftener til at få gjort alt det færdigt, som går mig på til hverdag... Og man kan allerede så småt mærke en forskel fra før...
Samtidig går jeg og nyder udsigten til markerne og en smuk solnedgang, mens maden dufter fra komfuret.. - Det er Thomas der er igang, og jeg glæder mig til jeg om lidt skal smage det færdige resultat :)
MetteSofie
Abonner på:
Opslag (Atom)