søndag den 22. maj 2011

Retro baby?


Thomas mor har været kreativ det sidste stykke tid, hun har nemlig været igang med dette skønne projekt. Egentlig skulle hun bare sy et par hagesmækker til min mors dagplejebørn, da de gamle frote-hagesmække var blevet slidt op.. Men det blev til en mindre produktion, da hun lå inde med en del gamle skønne retrohåndklæder. Jeg synes ideen er fantastisk!
Min mor fandt for nogle år siden et par gamle hjemmesyede frotehagesmække med kantbånd som disse på et loppemarked og har stort set ikke brugt andre siden da til børnene. Sugevnen er fantastisk i forhold til de nye stive små hagesmækker, man kan købe alle vegne, de kan vaskes igen og igen - og så har de altså bare et "look" der minder en om barndom og gamle dage. Vores børn, kommer ikke til at bruge andet er jeg sikker på. - Ville I bruge dem?

Jeg har lagt nogle stykker på Facebook-siden, for at høre hvad folk synes om ideen, da jeg overvejer at introducere dem i web-shoppen. Jeg håber I vil trykke Jer ind og fortælle mig, om I "synes godt om"!? :)

MetteSofie

9 kommentarer:

  1. Jamen jeg synes de er superfine- syer dem selv til mine børn. Er sikker på at de kan sælges hvis de ikke koster en formue:-)

    SvarSlet
  2. Jeg synes rigtig godt om...syer dem nemlig selv;o)

    SvarSlet
  3. De er super fine, min svigermor og jeg er også igang med projekt hagesmækker, dog ikke i samme materiale. Kunne selv finde på at købe, hvis prisen var overkommelig.
    Maria

    SvarSlet
  4. Jeg synes også de er fine. Jeg laver dem også selv, til mine børn. Sugeevnen og holdbarheden er super - og så er farverne og mønstrene på de gamle frotte håndklæder jo helst fantastiske!

    SvarSlet
  5. NØJ hvor er de skønne...jeg føler mig helt hensat til barndommen igen:-) Den slags ville jeg helt sikkert gerne købe - men jeg ville sige at prisen også skulle være i skabet (jeg føler nogle gange at selv de mest simple ting kan skrues op på et pris niveau hvor fattigrøve som jeg ikke kan være med...bare fordi det er vintage/retro....og jeg mener altså ikke hos dig, bare sådan mere generelt:-)
    Men super skønne er de virkelig...
    Knus MAlene

    SvarSlet
  6. Ren nostalgi. De er så fine.

    SvarSlet
  7. Super ide! Jeg ville helt klart brukt dem til mine 2 små :-)

    SvarSlet
  8. Hej Allesammen - TAK for Jeres søde kommentarer :) Vi har tænkt meget over prisen, hvis vi laver en lille "produktion" til web-shoppen og de kommer til at ligge på 40 kr. stykket, tror jeg. Mindre kan man ikke gøre det for, materialer og tid taget i betragtning. Dejligt at I ville bruge dem og at de henleder tankerne til barndommen - Det er jo lige det, der er meningen :) Kh. MetteSofie

    SvarSlet