Det gror på livet løs i vores køkkenhave... Ja altså, lige bortset fra de broccoliplanter som ikke er der mere pga. det vilde dyreliv herude på landet. Den bare plet i midten er nu blevet til radissebed i stedet for, og jeg håber at de når at indhente de andre ting lidt i løbet af det næste stykke tid. Salaten står flot og tæt.. Vi bør jo nok gå ud og tage hvert andet hoved op af jorden nu, og vente på at resten bliver til rigtige hoveder, men vi kan dårligt nå at få spist alt det salat, hvis vi hiver dem op nu. Og så længe de gror så fint som de gør, så tager de nok ingen skade af at stå lidt tæt. Kartoflerne er snart ved at være spiseklar - både hvide og røde. Vi glæder os til at smage vores egne hjemmedyrkede kartofler :)
Billederne her er fra sidste weekend, og vi har efterfølgende fået sat skik på det vildtvoksende grønne rundt om bedet... Det er et værre arbejde at holde naturen nede, og vi skal helt sikkert en tur ud i haven og have haveredskaberne frem denne weekend også!
Senere idag står den på vejfest i Vejlø. Hele vejen er blevet inviteret op på den gamle postgård. Det bliver spændende at se hvem der bor herude i nærheden, og om der mon er andre unge mennesker der forsøger sig med en dagligdag på landet. Det kunne være rart hvis der var grundlag for et par fremtidige "legekammerater" til vores børn herude engang ;)
Håber i får en dejlig lørdag allesammen, jeg må hellere se at komme i sving!
MetteSofie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar