mandag den 14. februar 2011

Stormfulde mandag...


Det har været en stormfuld og kold mandag. En af de dage, hvor det trods alt ikke er så skidt, at jeg ikke skal ud i blæst og kulde. Stormen ruskede og regerede i eftermiddag, imens jeg sad under tæppet og fik en kop varm te. Det er ligesom om, at der er noget på vej i mave, hals og ører, så jeg prøver at være på forkant. Appetit er der heller ikke meget af, så det blev kun til et par stykker knækbrød til frokost. - Men fornemt serveret på mine forældres aflagte gamle Ikea tallerkner fra 70'erne. De ville egentlig bare smide dem ud, fordi de var gamle og slidte efterhånden, men det nænnede jeg ikke. Jeg elsker dem, for de minder mig så meget om min barndom. Lotus sukkerskålen fandt jeg for et stykke tid siden i den lokale genbrug. Tænk at man kan finde den slags på hylderne i en genbrugsbutik endnu. Det er bare fantastisk :)
Der er tændt op i brændeovnen og dyner på sofanen, så nu skal jeg bare nyde at Thomas er kommet hjem fra arbejde. Vi fejrer ikke "Valentines Day" herhjemme.. Vi synes det er en lidt opreklameret ting, og vil hellere komme med overraskelser og invitere hinanden ud at spise, når vi selv føler for det og den anden mindst venter det.
Men jeg vil ønske Jer og Jeres kære en rigtig dejlig aften - også Jer, som har planlagt noget helt specielt, for den I holder af :)

MetteSofie

5 kommentarer:

  1. Jeg har det lige sådan med Valentines day, det er heller ikke lige mig.
    Sikke et kup med den fine sukkerskål!

    SvarSlet
  2. Hej :)
    Ville lige lægge en besked og sige at jeg synes din blog er super fed. Vil helt klart følge med i dine indlæg :)

    Hilsner fra Simone
    Http://simoneslilleunivers.blogspot.com

    SvarSlet
  3. hvor er det forståeligt, vi har dog fået arrangeret en pasning, således at vi kunne gå i biografen, men så blev det også ved det.
    bliver selv fristet af dynerne på sofaen og den varme kop the eller kaffe, det er hvad man kalder hygge - specielt i det her vejr.

    den er bare så fin den lille Lotus skål, misundelsesværdig.

    SvarSlet
  4. Jeg læser din blog - og vil da håbe for dig, at din hals er blevet bedre. ... og lotus skål - hm hvor er du heldg at have fundet en sådan.

    SvarSlet
  5. Ida: Nej, det er sjovere at gemme overraskelserne til en dag, hvor det mindst ventes :)

    Simone: Velkommen til bloggen, dejligt med nye ansigter - og tusind tak! Kigger da også lige forbi din blog :)

    Villa Sarah: Tak :)Håber I havde en dejlig aften i bio. Nej, sådan et vejr her er næsten ikke til andet end hygge og varm kakao, he he

    Francia: Velkommen til bloggen - dejligt når nye bloggere giver sig til kende :) Min hals har det en smule bedre og havde godt af lidt varme. Jeg har været forbi din blog og må sige at jeg misunder dine skønne omgivelser. Spændende blog :)

    Kh. MetteSofie

    SvarSlet