onsdag den 2. februar 2011

Ubeslutsomhed og hjælpsomhed..


Somme tider kan jeg være enormt ubeslutsom. Især hvis det gælder farve eller placering af ting til vores hjem. Både fordi jeg har mange forskellige ideer, hvor den ene kan være ligeså god som den anden, men også fordi farver stadig kan føles lidt grænseoverskridende at eksperimentere med visse steder i hjemmet. Jeg kan længe gå og overveje og tale for og imod og vil udover mine egne ønsker og egen smag også gerne imødekomme Thomas ønsker. For ham betyder det ikke så meget, hvilken farve eller placering ting har i vores fælles hjem (siger han!?).. Men ofte er det måske bare noget han siger, for at jeg kan få mine ønsker opfyldt og ikke skal spørge mere?
For nogle dage siden hang Thomas det "nye" køkkenskab op i køkkenet. Ingen af os kunne vente med at se det oppe, så vi besluttede derfor at hænge det op uden "farve" til at starte med. Nu kan jeg så gå og forestille mig, hvilken farve der vil klæde det bedst og det er på sin vis også en god mulighed. Men det irriterer mig stadig grænseløst, at jeg ikke bare kan træffe beslutningen på stående fod!

Min far har været en tur ude hos mig her i formiddag. Det var lige hvad jeg trængte til, for dagene kan være lange og tankerne mange, når jeg går herude alene. Mine forældre er rigtig søde til at hjælpe i øjeblikket og jeg værdsætter hver en lille ting de gør, for at lette hverdagen for os. Min far har strøget en masse tøj for os her i formiddag, så der nu hænger rene nystrøgede skjorter og bluser på rad og række. I stedet for at have dårlig samvittighed over de ting jeg ikke selv får gjort, så vil jeg i stedet glæde mig over at være begavet med forældre som mine. Tak.

MetteSofie

6 kommentarer:

  1. Jamen søde Mette, så lad os da se det fine skab på væggen der...
    Knus Irene

    SvarSlet
  2. Det hænger bare så flot. Ja det er da dejligt med en far som elsker at stryge tøj imens der høres god musik. Total afstresning :0))

    SvarSlet
  3. Jeg kan heller aldrig bestemme mig og har op til flere gange forsøgt at køre et trip med bare at spytte en holdning ud, for lige at markere - at jeg har en, men det er jo også top fjollet...så nu har jeg bare bestemt mig for at være betænksom ubeslutsom :-)

    SvarSlet
  4. det kender jeg godt det med ubeslutsomheden ... vi har flytte flere møbler fastmonteret skabe og en væg eller 2 (til min mands store fortrydelse) men det er ligesom at det er nemmere at se om det er det rigtige sted ,når det sidder der ikk??? tror dog ikk altid manden har den samme mening ....

    SvarSlet
  5. Irene: Der skal nok komme billeder, når skabet har fået en farve - Bare vent og se :)

    Far: Ja du er bare den bedste far i verden - lige hvad jeg havde brug for :)

    Ane og Rebekka: Jeg er glad for at høre, at der er andre her i det kreative blogland, der kan have det ligesom mig. Vi må håbe at vi bliver bedre til det en dag.. Men indtil da, så er en gennemovervejet beslutning vel bedre end en forkert beslutning ik? ;)

    Kærlig hilsen MetteSofie

    SvarSlet
  6. Super fed blog:) tilmelder mig som fast læser, kig forbi vores den er ny:)

    /Bettina

    http://lifeloveandlooks.blogspot.com/

    SvarSlet