Viser opslag med etiketten Madplaner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Madplaner. Vis alle opslag

tirsdag den 12. april 2011

Dagnes ret og madplan - Uge 15

Dagens ret har stået på en lækker og let salat som vi begge elsker. Carpaccio med ruccola, parmesan, avocado, agurk, tomat og en balsamico/olie dressing - Nemt og hurtigt til hverdagsaftener.
Og så serverede jeg drømme-muffins til dessert, så der var lidt at varme sig på. De smagte upåklageligt, men jeg tror jeg holder mig til drømmekage fremover, da det er et værre svineri med varm kokos-sukker-masse udover hele bageformen ;)


Madplanen for denne uge ser i øvrigt således ud :)

Madplan - Uge 15:

Mandag:  Rester fra weekenden

Tirsdag:   Carpaccio med parmesan, ruccola, diverse grønt og balsamico/olie dressing

Onsdag:   Hakkebøffer med løg, brun sovs og kartofler

Torsdag:   Kartoffel- porresuppe med sprødstegt bacon

Fredag:    Oksebøffer m. bagt kartoffel og salat

Lørdag:    Intet planlagt - Københavner-tur

Søndag:    Koteletter i fad m. ris

MetteSofie

onsdag den 23. marts 2011

Madplan - Uge 12 "udskudt"

Madplanen for denne uge er desværre blevet udsat. Vi skulle ellers have haft "Tøm fryseren" - tema hele ugen, hvilket jeg havde glædet mig gevaldigt til! Men pga. influenzaen er vi kommet rigtig skævt fra start. Jeg har ikke rigtig haft lyst til det der stod på menuen og Thomas har været ene om at skulle handle og lave mad, når han har været kommet hjem fra arbejde. I aften er vi inviteret ud på flæskesteg og fredag går turen til København.. Så den er blevet mere eller mindre spoleret! En udskydelse til uge 14 er vist planen, for vi skal til bunds i fryseren.
Næste uge spiser jeg med hos mine forældre det meste af ugen, for der er jeg alene hjemme imens Thomas er på kursus i Bruxelles. Det bliver helt underligt at skulle undvære ham herude på gården så længe.. Men jeg har rigeligt at bruge tiden på, da jeg både skal have ordnet hus og have inden jeg holder fødselsdagsbrunch næste søndag. Jeg har egentlig fødselsdag den 30. marts, imens Thomas er væk.. Men han når lige at lande lørdag aften, så han kan være med når jeg holder fødselsdagen for familie og venner. 18 styks! Må nok hente lidt hjælp fra mine kære forældre ;)

Hvis I har nogle gode ideer til brunch-indslag udover det sædvanlige (æg, bacon osv...), tager jeg gerne imod ?! - Lidt ny inspiration er altid dejligt :)

MetteSofie

mandag den 14. marts 2011

Madplan - Uge 11

Madplanen i denne uge ser således ud:


Mandag: Rester fra den grydestegte kylling og pandekagerne fra desserten igår + rester fra køleskabet.

Tirsdag: Lasagne med lækkert brød til

Onsdag: Koteletter med rødbedepesto, salat og creme fraiche dressing

Torsdag: Hakkebøffer med brun sovs, løg og kartofler

Fredag: Ud at spise - Vi har et gavekort der venter!

Lørdag: Gammeldags oksegrydesteg med kartofler, glasserede perleløg, tomater med peberrodscreme, bønner m.m.

Søndag: Rester fra lørdag



Det blev faktisk et okay rest-gilde her til aften. Vi Varmede pandekagerne fra desserten igår i ovnen med lidt revet ost på, svitsede resten af kyllingen (som vi pillede af igår), stegte lidt bacon og løg og fik brugt resten af rucola salaten, agurken og mangochutney'en fra i torsdags. Indimellem er det bare rigtig dejligt at få ryddet ud i køleskabet. Men jeg må vist have lavet lidt mere chutney, for den var vist et hit herhjemme :)

MetteSofie

mandag den 7. marts 2011

Madplan

Thomas og jeg er med inspiration herfra blevet enige om, at en madplan vil være en rigtig fornuftig ting at indføre herhjemme. På den måde undgår vi alle fristelserne i supermarkederne og derved at bruge flere penge end nødvendigt. Selvom vi har det godt og har et godt overskud på kontoen hver måned, så tænker jeg alligevel meget over økonomi, når jeg handler ind. Selvfølgelig skal der være plads til lidt impulskøb engang imellem, men vi er blevet rigtig slemme til at stoppe alt mulig godt i kurven, fordi vi er dårlige til at "vælge" og "vælge fra". Jeg ved ikke hvor den kommer fra - og der er egentlig ikke grund til at den kommer - men jeg får sådan en dårlig samvittighed, når vi bruger flere penge end nødvendigt er, når vi bare lige skal ind og handle lidt aftensmad. Så nu er det slut! Madplans-projektet er hermed indført og jeg er spændt på, om vi kan se forskel på kontoen, når måneden er omme. Nu kan jeg gå direkte og fokuseret efter det vi skal bruge de pågældende dage, lige akkurat som jeg gjorde, da jeg var en fattig studerende :)

Madplan - uge 10:

Mandag: Lakse-/spinattærte med rucolasalat

Tirsdag: Koteletter med grov rødbedepesto, parmesan, rucolasalat og creme fraiche

Onsdag: Pasta med tomatsauce, parmesan og basilikum

Torsdag: Wraps med karrykylling, ris og mangochutney + diverse grønt

Fredag: Hotdogs - med det hele (Thomas ønske)

Lørdag: Spiser vi ude

Søndag: Grydestegt kylling med blandede bagte rodfrugter



MetteSofie