lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul!


Så blev det juleaftensdag efter en lidt hektisk december for vores vedkommende. Mit helbred har svinget meget og vi har slet ikke nået alt det vi havde sat os for. Men sådan er det at være gravid. Trods en kort indlæggelse på svangregangen her op til jul, så er vi blevet klar til jul i sidste øjeblik.

Der er blevet sovet længe idag, de sidste pakker er blevet pakket ind og de sidste pakker med nr. "24" på i pakkekalenderen fra min mor skal åbnes lige om lidt. Det er altså bare lykken med pakkekalender!
Thomas har været på et hurtigt besøg hos sin mor her i formiddag imens jeg har gjort det sidste klar og snart samles min familie og Thomas mor og bror hos mine forældre til en hyggelig juleaften.

Jeg vil ønske Jer og Jeres kære en rigtig glædelig jul og tage på en hurtig rundtur i blogland og se hvordan i forbereder Jer her på juleaftensdag :)

MetteSofie

mandag den 12. december 2011

"Nye" pasteller..


På trods af julen og alt det røde, der hører sig til, har der sneget sig lidt flere pasteller ind herhjemme i løbet af den sidste uges tid. Lidt til babyværelset og lidt til køkkenet..
Øverst et fint gammelt babytæppe med de sødeste gammeldags dyremotiver på og et par gamle rangler jeg ikke kunne stå for imens vi venter.. Alle tre ting fra affär i København. En fantastisk butik med loppefund og retro, som ofte er fundet og medbragt til Danmark fra nabolandet Sverige. Har du ikke mulighed for at komme forbi butikken i København, så kan Lea´s fine ting bestilles lige her på hendes hjemmeside www.affaer.dk.

Nederst er der tilføjet 3 store pastelfarvede Margrethe skåle og et Lotus sukker/fløde sæt på hylderne i køkkenet - Alt sammen fundet sidste weekend på messen i Forum Copenhagen.
Vi har i øvrigt en stand i Forum igen i januar, hvis nogen skulle lægge vejen forbi.
Ha en dejlig dag! :)

MetteSofie

søndag den 11. december 2011

Julerier...


Denne weekend har stået i julens tegn på alle måder.. Årets juletræ er blevet sat op pyntet, der er blevet hygget begge morgener med julethe og morgenbrød fra bageren, vi har været på julemarked og har fået pyntet færdigt herhjemme.. Vi har også haft besøg af mine kære forældre og får venner på besøg til æbleskiver og flæskesteg i eftermiddag. Jeg kunne næsten ikke forestille mig en bedre måde at bruge weekenden på.

Retro-radioen på øverste billede er adventsgaven fra Thomas, som jeg fik her til morgen.. Den står nu og spiller i stuen og der er julemusik på programmet. Jeg elsker denne tid....
Rigtig glædelig 3. søndag i advent til Jer alle!
MetteSofie

torsdag den 1. december 2011

1. december


1. december og dermed første pakke i vores pakkekalender, som min dejlige mor har været så sød at lave til os igen i år. Jeg elsker den hygge der er ved at stå op og finde den næste hyggelige pakke i kurven hver morgen.. Vi skal nyde pakkekalenderen ekstra meget i år, for næste år er det nok en anden lille en, min mor laver pakkekalender til.. Sådan skal det være ;)

Dagen er desværre blevet brugt under dynen og med en var kop te i hånden.. Og så har jeg selvfølgelig set første afsnit af Nissebanden i Grønland - den bedste julekalender af dem alle, hvis I spørger mig! Jeg håber på bedring imorgen, for weekenden byder på det årlige loppemarked i Forum.

Håber I har haft en dejlig 1. december.

MetteSofie

søndag den 27. november 2011

Ventetid...


I har måtte vente længe på et blogindlæg fra min side, men nu er tiden og lysten kommet igen. Den sidste måneds tid har både tiden og lysten til at blogge og drive hjemmeside været knap.. Helbredet har ikke været helt i top og energien har været meget sparsom. Men alt dette er der heldigvis en helt naturlig forklaring på. Thomas og jeg venter os en lille ny og skal være forældre til maj! :)

Det er en helt fantastisk følelse at gå og vente på et lille barn. Mange af Jer her i blogland har allerede prøvet det og nogle af Jer er så heldige, at have født flere dejlige børn. For os, som nu skal igenem det første gang er det helt vildt - Og vi kan slet ikke vente!
Forberedelserne er så småt igang, selvom der er længe til endnu. Jeg er nu over 3 måneder henne (16 +3) og vi har besluttet os for, at vi godt kan starte lidt på babyværelset. Vi er dog enige om, at vi ikke vil vide om det bliver en lille dreng eller pige, før babyen kommer til verden, så det sætter sine naturlige begrænsniger.

Jeg vil ønske Jer alle en rigtig glædelig første søndag i advent og glæder mig til at læse med hos Jer alle i blogland igen :)

MetteSofie

søndag den 23. oktober 2011

Weekend


Denne weekend var meget tiltrængt, da først vi nåede fredag eftermiddag. Og udover at samle kræfter og energi til en ny uge, så er den blevet brugt på både nyttige ting og hygge.
Lørdag blev 130 Georgine-knolde kravet op af jorden med hjælp fra vores forældre og grøntsagsbedet blev tømt for de sidste gulerødder i år. Gulerødderne har stået for tæt og kom lidt sent i jorden, så de har ikke helt den størrelse de burde have.. Men det rystikke udseende og de blandede størrelser, gør dem næsten mere lækre som tilbehør efter min smag...
Min mor og jeg lavede mad til os allesammen lørdag aften og der blev så meget, at min storebror, Tina og lille Daniel kunne komme til pandekager og rester af roastbeefen idag. Og så blev der ellers fundet Playmobil frem fra gemmerne.. Alt fra Thomas var barn. Det er noget drengene i familien, kan få tiden til at gå med :)

Håber at I derude har haft en ligeså dejlig weekend.

MetteSofie

lørdag den 15. oktober 2011

Weekendplaner..


Som tiden dog flyver afsted.. Nu er det atter weekend igen - Og sikke et vejr vi har fået!
Weekenden byder på praktiske gøremål herhjemme lørdag, opdatering af hjemmesiden og vennebesøg til pandekager imorgen eftermiddag. En dejlig en af slagsen, hvor vi slet ikke behøver at skulle hjemmefra. Det passer mig helt fint :)

Rigtig god weekend til Jer alle!

MetteSofie

torsdag den 6. oktober 2011

Solgul(d)


Det er ikke meget jeg får blogget for tiden og jeg har slet ikke fået vist Jer de lækre ting, vi fandt i weekenden. Faktisk stod den på lopper både fredag, lørdag og søndag, så vi fik fyldt bilen et par gange. Disse 3 skønheder fra Cathrineholm, var bare et par af de ting vi kom hjem med. Jeg elsker det gule Lotus og synes gryderne står som 3 små sole på mit spisebord..

Når man taler om solen, så må jeg lige nævne at jeg kørte hjem i det dejligste solskin til aften - Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvem solen har skinnet for. Min kære mor har nemlig fødselsdag idag :)

MetteSofie

lørdag den 1. oktober 2011

Skyfri himmel og frokost i haven


Sol fra en skyfri himmel og frokost i haven, det er da fantastisk i oktober måned! Godt nok er græsset fugtigt på de bare tæer, men solen varmer som på en varm sommerdag. Vi har været på loppemarked både igår aftes og her til morgen og har slæbt en masse lækre sager med hjem, så resten af dagen går med ren afslapnig og hygge sammen med min storebror, Tina og lille nevø Daniel.

Håber I Alle får en dejlig lørdag aften :)

MetteSofie

torsdag den 29. september 2011

Salat og sensommerbuket


Sommeren synger på sidste vers og vi vrider lige det sidste ud af den. En let krebsehalesalat inden vi går over til vinterens varme gryderetter og en sensommerbuket med hvide georginer fra fars have (Snowflake)...

MetteSofie

søndag den 25. september 2011

Forældre-alene-tid


Efter nogle kedelige dage på langs under dynen, er jeg igen kommet på benene og søndagen idag er gået med at lade op til en ny arbejdsuge...
Thomas har set cykelløb fra sofaen, imens jeg har tilbragt eftermiddagen sammen med mine forældre- Alene, bare dem og mig... Indimellem er det skønt at komme hjem og have dem lidt for sig selv. Idag havde min mor købt ind til en dejlig frokost og så gik vi en lang tur i solskinnet, imens min far ordnede have. Det har nærmest føltes som en sommerdag idag - utroligt her sidst i spetember. Georginerne er vi også heldige at have lidt endnu :)

Dejlig søndag aften til Jer derude!

MetteSofie

søndag den 18. september 2011

Høstmarked


Så er weekenden ved at være forbi og det har været en dejlig en af slagsen. Lørdag stod den på høstmarked ved Kongskilde friluftsgård med naturoplevelser, vikingelejre og boder med årstidens grøntsager, oste, økologisk kød, dyr og hjemmelavede ting af alle mulige slags. Min mor havde lavet nogle lækre æggesandwich til os alle, så det blev en hel lille familie "skovtur", men sandwich og kaffe i det fri.

Thomas og jeg fik provianteret lidt på markedet, så vi har grøntsager til en uges tid. Vi fik fyldt en stor pose med biodynamiske grøntsager (dem i kan se herunder), som jeg er meget spændt på at bruge og en pose lækre æbler fra samme stand. Der røg også en økologisk oksespegepølse med i posen -  fra et økologisk landbrug der ligger i nærheden, og som vi har tænkt os at besøge, når vi skal bruge noget godt kød til særlige lejligheder..


Alt i alt en dejlig weekend med familiehygge både ude og hjemme :)


MetteSofie

fredag den 16. september 2011

Fredag..


Vasketøjet er sat over, omeletten er ved at være klar, potteplanterne står i fodbad i vasken, stearinlys er tændt og om en lille time tændes der op for "Vild med dans". Det tegner til en rigtig dejlig weekend..

God fredag aften til Jer alle :)

MetteSofie

onsdag den 14. september 2011

Sundere hverdag


Thomas og jeg har haft en travl hverdag her på det sidste, hvilket har resulteret i, at vi har spist både dyrt og mindre sundt både i ugens løb og i weekenden. Det skal der laves om på nu! Og så er det, at madplanerne igen kommer ind i billedet. Vi bestræber os på at få spist mere fisk og grønt i hverdagen og på at gøre lidt mere økonomiske indkøb, hvad hverdagsmad angår. Vi er heldigvis i den heldige situation, at vi stadig har lidt at supplere med i haven, det kræver bare lidt bedre planlægning - Og det vil jeg forsøge at finde tiden til igen.

I aften har menuen stået på fiskefrikadeller af torskefars med hakket persille og forårsløg, kartofler, rosenkål og hvid sauce med citron :)

MetteSofie

lørdag den 10. september 2011

Weekendpost...


Endnu en gang har weekendposten været forbi med en pakke til mig.. Denne gang dette store skønne stykke stof i bedste Ethel von Horn stil. Jeg har efterhånden solgt mange dåser i dette skønne mønster, men stoffet har jeg dog aldrig set før :)

God lørdag til Jer alle!

MetteSofie

søndag den 4. september 2011

Loppeudflugt


Det har været en dejlig weekend fyldt med lopper, shoppetur og hygge. Lørdag gik turen til København, hvor vi skulle levere nogle varer og kigge lidt lopper, nu vi lagde turen forbi. Derefter satte vi kurs mod hyggelige Helsingør, hvor vi shoppede og spiste sushi på en af byens restauranter. En tur vi har haft planlagt et stykke tid og kunne nyde i dejligt solskinsvejr. Der var også tid til en loppetur i Nordsjælland, så vi brugte et par timer i Gilleleje-området, hvor vi lavede et ophold hos min morbror og tante, som bød på eftermiddagskaffe og kage i haven. De havde besøg af mine forældre denne weekend, så det endte med at være en hel lille familiesammenkomst.

Der er blevet handlet mange lopper denne weekend og det meste af dagen idag er gået med at arbejde. I løbet af de næste par dage viser jeg nogle af de ting vi har fundet.. Det er altid spændende, når man kommer hjem og får pakket det hele ud. Det tror jeg aldrig, jeg bliver træt af :)
God søndag aften!

MetteSofie

fredag den 2. september 2011

Stærke sager og lidt stof


Igår fik jeg en god håndfuld chili af en af mine søde kollegaer og en af slagsen er blevet prøvet her til aften, hvor en svinemørbrad blev krydret med hvidløg og chili og omviklet med bacon. En rigtig god måde at krydre kødet på, så man lige kan ane chilien på tungen og samtidig overdøver den lidt med andre kraftige smagsstoffer.. Jeg har stadig en skål fuld af chili.. Nogle til vinterens gryderetter og andre til at tørre og så nye chilier af næste år.

Vi har både haft besøg af en fragtmand og et postbud idag.. Fragtmanden med vores nye og længe ventede spisebord - og postbudet med en portion fine børnestoffer.
Rigtig god weekend!

MetteSofie

onsdag den 31. august 2011

Aftenhygge..


God mad og sjov musik på LP afspilleren (en hel kasse gamle single-plader fra gemmerne), så er vi godt kørende på de mørke aftener :)

God aften til Jer Alle!

tirsdag den 30. august 2011

"Nye" gamle sengeborde


Posten kom igår med disse to herligheder. "Nye" sengeborde til soveværelset. Hvilken tidsperiode de helt præcist er fra, har jeg endnu ikke fundet ud af, men jeg synes faktisk de er ret retro i designet.
Nu skal de bare vaskes af og sættes på plads og jeg glæder mig til at se resultatet :)

MetteSofie

mandag den 29. august 2011

Lykken er..


At sove længe og spise havregrød med blåbær
At plukke brombær og blommer i solskin
At holde syltedag i køkkenet
At spise en masse god mad i hyggeligt selskab

Sådan en dag havde vi igår sammen med mine forældre, Thomas mor, hans moster og onkel.
Vi syltede så mange glas brombær- og blommemarmelade, at vi har til et helt år nu hver især (Mange flere end på billedet).. Imorgen har Thomas tidligt fri og så har jeg tænkt mig, at jeg skal bage boller. Der er næsten ikke noget bedre, end at sætte tænderne i en nybagt bolle med smør og brombærmarmelade - vel?  :)

MetteSofie

lørdag den 27. august 2011

Kugler eller halvkugler


Jeg har brugt eftermiddagen på at lave lidt om herhjemme.. Eller rettere lave lidt nyt. Disse skønne papirsbolde i silkepapir kom ind af døren igår og jeg elsker dem allerede.. Egentlig er de nok tiltænkt som festpynt, men hjemme hos os er hver dag en fest fra nu af, for de hænger nu i stuen.
Jeg ville gerne have haft en lyserød også, men der satte Thomas grænsen - Og de kære mænd skal jo også have lidt medbestemmelse engang imellem ;)

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om boldene skal forblive halvkugler på væggen, som de hænger her - Eller om de skal hænge frit ned fra loftet i et hjørne som hele kugler?... Stort dilemma!

MetteSofie