søndag den 9. maj 2010

En anderledes Mors dag

Min mor blev i onsdags indlagt på Slagelse sygehus til akut operation, så jeg har været fraværende her på bloggen resten af ugen. Vi har tilbragt det meste af vores dage efter arbejde og her i weekenden i bilen til og fra Slagelse og har stort set kun levet af pizza og fastfood. Når det gælder ens nærmestes velbefindende, så er det det eneste der betyder noget i min verden.

Idag har vi jo så fejret Mors dag på en lidt utraditionel måde.
Først på et hyggeligt visit hos Thomas mor i Korsør, hvor vi tog frokost med, og derefter et visit på sygehuset hos min mor, hvor vi hyggede os i hospitalets spisesal.
Jeg gør altid noget ud af Mors og Fars dag... Vores forældre gør så meget for os til dagligt, så den ene gang om året, skal man da som minimum give lidt igen.

For min mors vedkommende, så det heldigvis ud til bedring. Vi krydser fingre for, at hun kan komme hjem imorgen måske. Der har hun tilbragt 6 dage på sygehuset, så vi savner hende hjemme. Hverdagen er ikke det samme, når ikke hun er "i nærheden", som hun plejer. Synes godt nok, at vejen til Slagelse kan være lang og kedelig.

Vi kan lige nå at holde lidt weekend her søndag aften, så vi kaster os ind på sofanen og nyder en sund salatret nu... - Ikke mere fastfood til os foreløbig, tak! ;)

God søndag aften!

MetteSofie

4 kommentarer:

  1. Åh...ja, Søde Mette, gid hun snart kommer hjem igen, jeg savner hende også rigtig meget.
    Knus Irene

    SvarSlet
  2. puha jeg håber snart din mor er i bedring!

    SvarSlet
  3. Håber i havde en god dag til trods, og næste gang i kommer til My Town så vink lige :-)
    Jeg krydser fingre for din mor kommer hjem idag, og har det godt.

    SvarSlet
  4. Tusind tak for jeres kommentarer, de varmer :)
    Min mor er heldigvis kommet hjem idag, mandag.. Så nu skal hun bare komme sig over operationen og få lidt farve i kinderne igen!

    -Og Gry... Jeg skal nok vinke og tænke på dig næste gang ;)

    Kh. MetteSofie

    SvarSlet