torsdag den 13. maj 2010

Startet på en frisk....

Min mor er kommet hjem fra sygehuset for nogle dage siden, og hun er så småt ved at komme sig ovenpå en slem operation.. Hun må ikke løfte på noget de næste 5 uger, har stadig smerter og har ovenikøbet også fået sig en lungebetændelse nu... Vi har et par gange været i tvivl om, om hun skulle genindlægges, men de sidste par dage er det heldigvis gået i den rigtige retning. Hun har ligget stille derhjemme og har knap nok kunne rejse sig derhjemme, men tog alligevel mod til sig og tog med min far en lille tur ud til os idag.. - Det er bare så dejligt, at hun nu igen kan være sammen med os :)
Mine forældre havde denne yndige havebuket med til os.. Der går ikke lang tid, før det vrimler med blomster i min fars have igen. Vores egen have er ved at være færdig snart.. Næste weekend kommer der rullegræs i haven ved huset, og i weekenden her, får den hele armen oppe i bedene bagved. Vi har taget en masse brosten og natursten til side fra da haven blev gravet op ved huset, og de skal bruges til en lille havegang ind til hoveddøren, så vi får travlt!

Og så er vi ellers startet på en frisk med en sundere og mere aktiv livsstil. - Jeg er startet til Zumba! Jeg lagde godt nok ud med et migræneanfald dagen efter min første Zumbatime, men det var vist bare et tilfælde... Sjældent har jeg prøvet noget så sjovt og fængende som Zumba, og jeg skal helt sikkert afsted igen. Den klub jeg har indmeldt mig i kører 4 hold med Zumba hver uge, og jeg skulle meget gerne kunne hoppe med på de 3 af holdene, så aktiv det bliver jeg i hvertfald. Man kommer til at svede, og man kan mærke det i benene dagen efter, men det er sindssyg sjovt, og jeg kunne danse Zumba 3 timer i træk uden at miste gnisten, tror jeg.
Nu har jeg ikke det store behov for at tabe mig - jeg går der mere for at få "strammet lidt op" og for at få opbygget lidt muskler igen... Men efter sigende skulle man tabe sig et kilo per gang.. Og det er sgu da flot på en time!

Thomas har været ude at løbe i skoven.. Vi har jo skoven i baghaven, så der skal ikke så meget tilløb til at komme derud. Jeg regner med, at vi skal løbe nogle ruter sammen her hele sommeren, det er jo oplagt, når vi har muligheden.
Og så står den ellers på sund og nærende kost fremover (Det meste af tiden, i hvertfald)... Jeg håber at det får en indvirkning på mine migræneanfald.
Nå, men mål har vi nok af... Så håber vi bare vi kan holde dem :)

Hvilke mål har du sat dig her i sommer?

MetteSofie

4 kommentarer:

  1. Jeg har også prøvet zumba for første gang i den her uge. Og det er jo vildt sjovt og hårdt. Godt var det hjemme i stuen med to veninder og en dvd, men det fungerede fint og har endnu ikke fået klager fra underboen. :)
    Mit mål er at komme i bedre form og som bonus tabe mig en masse :O)

    SvarSlet
  2. Ja, så er det vist den rette form for træning du har valgt, for man får bare brugt hele kroppen, og nogle dele af kroppen man ikke andede man kunne bruge på sådanne måder ;)
    Jeg har nemmere ved at træne og holde mig igang, hvis det er sjovt samtidig, så det er helt perfekt med Zumba!
    Jeg kender også nogle som bruger dvder hjemme i stuen. Det er også udemærket, men måske ikke helt den samme stemning og danseglæde, som hvis du går på et hold.
    Men måske meget godt lige at lære det grundlæggende hjemmefra ;)

    SvarSlet
  3. Det største mål er vist at bestå min lærereksamen. Motion og vægttab og sund levevis er hele tiden på drømme-listen. Og jeg ved godt, at der kun er én, der kan få drømmen til at gå i opfyldelse.

    God bedring til din mor.

    SvarSlet
  4. Hej Eva
    Tak for det.. Det har hun brug for lige nu :) Jeg har også været længe om at komme igang, men jeg håber det kan gå hen at blive en vane på et tidspunkt, uden for mange afvigelser, he he..

    SvarSlet