mandag den 24. maj 2010

Stille mandag...


Thomas har været på arbejde fra morgenstunden.. Han tager nogle helligdagsvagter indimellem og får lidt ekstra ud af det. Jeg derimod har bare slappet af hele dagen. Efter en hård kamp i haven igår er jeg godt øm i hele kroppen, og jeg synes egentlig at ideen om at lade lidt op inden Zumba imorgen aften er helt okay. Det er jeg vist ikke ene om at synes, hvis man kigger nærmere i baggrunden på disse billeder :)
Mine forældre er lige kommet hjem med favnen fuld af loppefund til os. Bla. et skønt blomstret vattæppe. Så der skal lige kigges lidt nærmere på fundene inden jeg går igang med at skrive ansøgninger.. Jeg røg med i fyrerunden på kommunen i tirsdags, da jeg kun var i vikariat. Sådan er tiderne nu, og jeg tager det med oprejst pande. Det kan være at fremtiden byder på noget helt uventet, og at der måske er en mening med alt.
Syrenerne blomstrer i haven nu og solen skinner, så der er ingen grund til at være trist!
Ha en dejlig mandag aften!
MetteSofie

4 kommentarer:

  1. Dejligt at se du tager det hele med godt humør og gåpåmod. Håber at det kommer til at gå nemt med jobsøgningen. God Pinse. Mvh Joan

    SvarSlet
  2. Kære Joan
    Det er man næsten nød til.. Jeg har lært hjemmefra, at der nok er en mening med at tingene ofte går som de går.. Og der kommer jo altid noget andet man bliver ligeså glad for.
    Det er lidt trist at stå med uvisheden om hvad man skal i fremtiden, men jeg må bare skrive en bedre ansøgning end de andre. Det er min taktik ;)
    Kh. MetteSofie

    SvarSlet
  3. Åh, hvor trælst med arbejdet!
    Mon ikke du hurtigt finder noget andet, det nytter hvertfald ikke at blive alt for træt af det...
    Skønne billeder med en søvnig mis:)

    SvarSlet
  4. Kære Muffin
    Ja, det er noget rigtig skidt med jobbet.. Jeg er så glad for min job på kommunen.. Men i kæmper vel også med nedskæringer hos jer, og kender alt til problemet med overskredne kommunebudgetter. Jeg håber jeg finder noget andet hurtigt. - Selvom jeg har til 31. oktober. Kh. MetteSofie

    SvarSlet