tirsdag den 17. august 2010

Skønt design

Igår aftes sad jeg og brugte en times tid på det nye Amio.dk. Jeg misunder alle de kreative sjæle og deres fine små butikker. Jeg er desværre aldrig blevet så dygtig til alt det der med at sy og strikke, som jeg egentlig gerne ville være, men synes at Amio er en glimrende ide.
Jeg faldt specielt for denne kvindes værker. Petronella Design hedder hendes design. Fine grafiske kort i et skønt naivt design. Jeg bestilte straks 3 skønne kort som kommer med posten imorgen. I kan se dem herunder!




Jeg har set en masse "kendte ansigter" på Amio, og jeg kan fornemme at rigtig mange fra blogverdenen har åbnet en lille butik derinde. Det er virkelig flotte sager I allesammen laver og jeg kunne helt klart fristes til at bruge mange penge derinde. 
Det er skægt som der er en gennemgående dille med puder, stofposer, tæpper og juniorsengesæt skabt af gammelt retrosengetøj... Jeg kan slet ikke lade være med at tænke på, hvor mange hundrede gamle sengesæt der er blevet klippet i stykker, for at alle disse sager kunne komme til verden ;)

MetteSofie

1 kommentar: