søndag den 1. maj 2011

Farverig søndag


Det har været en dejlig farverig weekend. Vi har i 4 uger ventet med længsel efter en ny investering til stuen. Fredag fik vi et glædeligt opkald fra Designer Zoo i København, som ringede med besked om, at vores bestilling var klar til afhentning. Nemlig to bønneborde, som jeg har sukket efter længe. De bliver specialdesignet på bestilling efter ønsker om størrelse, farve, ben osv, så der var 4 ugers ventetid på dem.
Det var en pæn sum penge vi kom af med for de to skønheder, men de er alle pengene værd og jeg glædes hver gang jeg kaster et blik på dem. Det ene er med hvid bordplade og det andet med farven der hedder kiwi grøn, på deres hjemmeside ( billederne snyder lidt). De passer rigtig fint ind i vores blå og grønne nuancer i stuen.

Weekenden har også budt på lidt loppefund og småprojekter herhjemme. Avisholderen med det gamle "Politiken" emalje reklameskilt er et loppefund fra København og den solgule lampe er lige blevet hængt op i vores entre. Den lækre rabarber smuldrekage kom mine forældre med i eftermiddag - til en tår kaffe og et par timers arbejde i haven. En dejlig måde at slutte weekenden af på, inden jeg starter op på nyt arbejde imorgen tidlig.

Håber også I har haft en dejlig weekend :)

MetteSofie

7 kommentarer:

  1. Uhh, det er ikke pænt af dig. Jeg ønsker mig SÅ meget bønneborde ;)

    SvarSlet
  2. Åh jeg er også forelsket i bønnebordene... flere af dem faktisk! Tillykke med dem =)

    SvarSlet
  3. Åhhh bønnebordene er fantastiske :-)

    SvarSlet
  4. De er bare så super flotte jeres nye borde, jeg er vild med dem og de passer perfekt i jeres stue. knus fra mor:-)

    SvarSlet
  5. Skønne billeder...er vild med den gule lampe - jeg har lige fundet en Ball væglampe i næsten den samme gule farve på genbrug til 75 kr....den skal pynte på lillebrors super retro værelse:-)
    Kh. Malene
    PS. MÅÅÅÅMS den kage ser lækker ud...:-)

    SvarSlet
  6. Uh, du bliver glad for dine bønner :) Vi har haft vores bønne i 4 år, og den er stadig en darling!! :)

    SvarSlet
  7. Hej Alle sammen.. Tak for Jeres kommentarer til bønnebordene. Jeg kan allerede nu sige, at jeg ELSKER dem og er super glad for købet!

    By myr, det var et godt fund, du gjorde der.. - Og kagen var FANTASTISK ;)

    Kh. MetteSofie

    SvarSlet