lørdag den 7. november 2009

En flad fornemmelse...

Lørdag morgen startede i Bella centret i København. Da vi desværre ingen stand havde derinde alligevel, så var der tid til at gå de mange stande igennem selv. Det blev ikke til de store fund fra min side, men fik dog denne fine Bjørn Wiinblad vase med hjem.
Efter 3 timers søgen efter gode fund fortsatte vi turen til IKEA sammen med mine forældre. En tur som blev lidt længere end forventet. Vi shoppede nogle timer og fik slæbt en masse med ud i bilen, men var så uheldige at punktere på motorvejen på vej hjem. En meget flad fornemmelse at stå på en befærdet motorvej i mørke med et fladt dæk og lugten af brændt gummi. Men hjem kom vi - Og endda transporteret i en af Dansk Autohjælps store lastbiler... Det var faktisk meget interessant. Vidste slet ikke hvor store og rummelige den slags biler var indeni. Fornem var den i hvertfald, og vi kom sikkert hjem.
Håber at Jeres lørdag bragte Jer bedre held, end vores ;)

MetteSofie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar