mandag den 30. november 2009

Weekendens projekter

Vi har i weekenden haft det helt store sviger ryk-ind.. Med svigerforældre til spisning lørdag aften og Thomas mor overnattende fra lørdag til søndag. Alligevel lykkedes det mig igår eftermiddags, at få lidt tid for mig selv. For tiden er jeg lidt opslugt af at male.. Jeg slapper dejligt af med at sidde og blande dejlige farver og bruge fantasien.

Thomas fik et gammelt vitrineskab med hjem, da han satte sin mor af i Korsør. Skabet har hængt på væggen hos Thomas forældre, så længe han kan huske, men har de sidste mange år stået i skuret.. Jeg faldt med det samme for skabet, en dag vi snusede rundt i gemmerne hos Thomas mor. Thomas har desværre mistet sin far i en tidlig alder, så jeg syntes at vi skulle prøve at sætte skabet i stand til vores nye hus, så han havde et minde fra sin fars tid.

Så vi gik igang igår aftes, med at skrabe det værste gamle lag maling af, så vi kan komme igang med sandpapir og pensel. Meningen var, at jeg skulle fortsætte projektet efter arbejdstid idag, men migrænen slog til i morges og lænkede mig til sengen lige indtil aften her. Jeg må klø på imorgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar