Så blev det tid til at den anden halvdel af uglerne også blev rystet ud af posen, så at sige. Efter en lang dag på arbejdet havde lysten til suppe meldt sig, på trods af at MetteSofie ikke er voldsomt begejstret for supper.
Jeg synes det er dejligt nemt og vi havde stort set alt der skulle bruges i køleskabet, så det var bare en lille smule fløde der skulle købes med hjem.
Porrerne blev hurtigt snittet og kartoflerne skrællet, mens min højt elskede suppegryde hyggede sig på kogepladen. Porrerne fik en hurtig tur i olie, sammen med et løg, hvorefter kartoflerne og kom ned og lige fik lidt varme. Vandet blev herefter hældt ved, og gryden fik nu lov at passe sig selv på blusset en lille times tid.
Herfter sies en del af vandet fra (Jeg fryser så den overskydende buillion ned til en anden dag). En del af porrestykkerne tages også fra, så de kan give lidt farve og struktur i suppen efterfølgende. Når vandet er siet fra, blendes suppen indtil man opnår en ensartet, lind konsistens, og der spædes løbende op med både kogevand og fløde. (Jeg brugte måske lidt for meget fløde i dag..)
Når den ønskede konsistens er opnået sættes gryden tilbage på varmen og de hele porrestykker kommes i, hvorefter det hele smages til med salt og peper.
Retten serveres med godt brød til og toppes af med sprødstegt bacon.
Til en portion på ca. 1½ liter bruges:
8 kartofler
2 Porrer
1 Løg
1/4 liter Madlavningsfløde
1 pakke Bacon
Thomas
øjøjøj det lyder godt :) rigtig vinter agtigt
SvarSlet